Pædagog med erfaring inden for misbrugssamtaler søges til bostøttestilling
SocialAnsvar søger en pædagog, der har erfaring med misbrugssamtaler, til at indgå i vores bostøtteteam.
SocialAnsvar tilbyder forebyggende indsatser til alle landets kommuner inden for områder som familiebehandling, bostøtte, misbrugssamtaler, kontaktperson, støtteperson og akutanbringelser. Du kan læse mere om SocialAnsvar på vores hjemmeside.
Om jobbet
Din arbejdsdag vil primært foregå i og omkring Hjørring, hvor du kommer til at indgå i vores bostøtteteam, der arbejder med alternativ til anbringelse. Vi søger en bostøtte, der brænder for at arbejde med unge og deres udvikling.
Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:
- ADL-træning
- Støtte og guide borgeren i at strukturere sin hverdag
- Støtte borgeren i at skabe en forudsigelig, genkendelig og visuel hverdag
- Lektiehjælp
- Tværprofessionelt samarbejde med læger, psykiatri, skole-/dagsbeskæftigelse m.fl.
- Hjælp til at fastholde og udvikle personlige, sociale og/eller praktiske færdigheder
- Støtte og guide borgeren i en positiv udvikling uden for misbrugsmiljøet
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet pædagog. Det er en fordel, at du også er uddannet misbrugsbehandler og har erfaring med misbrugssamtaler.
Du trives i en stilling med fleksible arbejdstider, hvor du i høj grad selv er med til at planlægge din arbejdsdag. Du arbejder selvstændigt og er handlekraftig.
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg
- Stor fleksibilitet
- Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø
- Dygtige og hjælpsomme kolleger i et fagligt fællesskab
Tiltrædelse
Vi har brug for vores nye kollega hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Anders Topholt på tlf. 30 98 76 32.
Send dit CV og en ansøgning til Anders Topholt på anderst@socialansvar.dk. Vi holder løbende samtaler.
SocialAnsvar er en virksomhed i udvikling. Vi kommer derfor til at ansætte flere pædagoger hen over de næste måneder. Hvis vi ikke går videre med dig som kandidat til dette job, vil vi gerne beholde din ansøgning, så vi kan kontakte dig, hvis din profil matcher fremtidige opgaver.
Hvis vi må gemme dine oplysningerne i seks måneder, skal du blot give tilladelse hertil, når du sender CV og ansøgning.