Vi kan anbringe barnet i eget hjem

Anbragt i eget hjem. Det lyder umiddelbart som en modsætning. Men for direktør i SocialAnsvar Hirou Bayazidi vil det i mange tilfælde være en bedre løsning end anbringelse at sætte så massivt ind i med hjælp til familien, at det reelt minder om en anbringelse. SocialAnsvar arbejder i dag med flere familier, hvor støtten har karakter af det, Hirou Bayazidi kalder en ’anbringelse i eget hjem’.

”Det er indgribende for både børn og forældre, når et barn bliver anbragt. Og selvom der er mange dygtige opholdssteder, så må vi også erkende, at statistikkerne fortæller os, at mange børn og unge må skifte anbringelsessted, og vi ved, at tidligere anbragte får det svært livet igennem. Derfor skal vi oftere se efter andre løsninger end en traditionel anbringelse,” siger Hirou Bayazidi, der er direktør i SocialAnsvar.

Virksomheden har specialiseret sig i forebyggelse, der blandt andet handler om det, Hirou Bayazidi kalder ’anbringelse i eget hjem’. SocialAnsvar samarbejder med flere kommuner og familier, hvor man har valgt at anbringe barnet i eget hjem.

”Det er familier, hvor man i langt de fleste tilfælde normalt havde valgt at anbringe, hvis ikke denne løsning eksisterede. I stedet for en anbringelse har vi iværksat en så tæt og massiv indsats, at det måske i realiteten er en anbringelse, men det er i hjemmet, og forældrene har stadig deres betydning,” siger Hirou Bayazidi og fortsætter:

”Vores medarbejder kommer tidligt om morgenen og får børnene op og i skole, så tager medarbejderen tilbage til hjemmet og moderen og hjælper hende i gang med dagen. De får måske købt ind og ordnet hjemmet, til børnene kommer hjem fra skole. Og når børnene kommer hjem, så er vores medarbejder der igen og sørger for, at alt fungerer i hjemmet. At børnene får mad, at de får lavet lektier, at der er en tryghed i hjemmet, og at der bliver arbejdet på at styrke forholdet mellem forældre og børn.”

Resultaterne er gode, fortæller Hirou Bayazidi.

”Vi kan se, at trivslen hos både børn og forældre stiger. Vi kan følge barn og familie tæt, og vi kan gribe ind, hvis det bliver nødvendigt. Samtidig så kan vi tage os af søskende, som befinder sig i risikofasen og måske bliver overset. Når en familie er i mistrivsel, så går det ofte ud over alle børn, og bliver et barn først anbragt, så er det en stor sorg for forældrene. Det medfører ofte en større mistrivsel hos forældrene og dermed familien. Og vi ser ofte, at søskende senere også bliver anbragt. Her tager vi hånd om alle børn fra starten,” siger Hirou Bayazidi.

Det handler om tillid

Hirou Bayazidi tror på, at anbringelse i eget hjem kan gavne mange børn.

”Det er ikke altid bedre for et barn at blive anbragt uden for hjemmet. Det er et drastisk skridt for barnet at komme væk fra nærmiljøet. Og det hjælper jo ikke forældrene at fjerne barnet fra hjemmet, faktisk ofte tværtimod. Forældrene er også forældre, når barnet er fyldt 18 år, og vi kan ofte vinde meget ved at styrke relationen mellem forældre og barn frem for det modsatte,” siger Hirou Bayazidi, der dog understreger, at der er situationer, hvor en anbringelse er det rette.

”Der er selvfølgelig situationer, hvor det er det helt rigtige at anbringe. Og der kan være akutanbringelser, hvor det kan skabe den nødvendige ro at anbringe barnet, mens der findes en løsning. Men løsningen kan jo også være, at vi fremfor en permanent anbringelse sætter massivt ind for at hjælpe familien. Jeg har som socialrådgiver i mange år kun meget sjældent oplevet, at børn, der er anbragt, kommer tilbage til forældrene. Det kan vi godt gøre bedre, hvis vi sætter forebyggelsen mere i fokus. Det er bedre for barnet og forældrene, og det er billigere for samfundet,” siger hun.

Ud over at være medstifter og direktør i SocialAnsvar er Hirou Bayazidi også socialchef i Fonden SEMAI, der netop driver opholdssteder for anbragte børn og unge, og det giver hende et særligt blik på anbringelsesområdet.

”I Fonden SEMAI gør vi et utroligt stort og fagligt kvalificeret arbejde for de børn og unge, der er anbragt. Men vi må ikke stirre os blinde på én metode, fordi vi er dygtige til det. Det er derfor, at jeg også har engageret mig i SocialAnsvar, hvor vi skaber et alternativ til anbringelsen. Så jeg kender anbringelsesområdet fra flere sider, og det betyder, at vi kan samarbejde tværfagligt og finde frem til mindst indgribende foranstaltning. Dette er både i borgerens og i kommunens interesse,” siger Hirou Bayazidi, der håber, at anbringelse i eget hjem vinder frem i de kommende år.

”Der er et kæmpe potentiale i forebyggelse inden for socialområdet. Det gælder både voksne, unge og børn. Men kommunerne bruger generelt for få kræfter på forebyggelse, når det handler om børns trivsel og omsorgssvigt i hjemmet. Det er ærgerligt, for det vil både kunne komme borgerne til gavn, men det vil også kunne være en af løsningerne på de stigende udgifter til det specialiserede socialområde,” siger Hirou Bayazidi, der i oktober sidste år var én af stifterne af den nye virksomhed SocialAnsvar.

”I SocialAnsvar vil vi gerne gå foran og anvise, hvordan vi kan forebygge, eksempelvis hvordan anbringelser kan forebygges. Det skylder vi ikke mindst børnene, der fortjener de bedste betingelser for et godt børneliv,” siger Hirou Bayazidi.

Om SocialAnsvar

SocialAnsvar leverer ydelser til alle landets kommuner inden for områder som familiebehandling, bostøtte, støtte-kontaktperson, misbrugssamtaler og akutanbringelser.

Virksomheden er stiftet af tre ildsjæle med lang erfaring inden for socialområdet. Det er Hirou Bayazidi, Mathias Caland og Thomas Kudahl.

Visionen for de tre stiftere er at bidrage til at skabe et velfærdssamfund, hvor forebyggelse og social ansvarlighed er sat forrest i hjælpen til udsatte og sårbare borgere.