FOREBYGGELSE HANDLER OM AT KUNNE SE POTENTIALET I ANDRE MENNESKER
Langt flere børn, unge og voksne kan hjælpes gennem mere og bedre forebyggelse. Vi kan undgå indgribende og dyre anbringelser, og vi kan hjælpe mennesker til at leve et mere selvstændigt liv. Det mener Hirou Bayazidi, der er direktør i virksomheden SocialAnsvar. Her arbejder man systematisk med forebyggelsen ved hjælp af ’Forebyggelsestrekanten’, som er et redskab til at identificere den rette forebyggelse.
Vi kan i bedste fald undgå anbringelsen ved at sætte ind med andre alternative løsninger,” siger Hirou Bayazidi.
I 2023 stiftede hun virksomheden SocialAnsvar, der netop specialiserer sig i forebyggelse. Hun mener, at vi bør have langt mere fokus på forebyggelse i socialpolitikken.
”Forebyggelse handler først og fremmest om at kunne se potentialet i andre mennesker, og det handler om at tro på dem. For gør vi det, så kan vi også se mulighederne i at forebygge. Men forebyggelsen er mange ting. Den begynder allerede i den primære sektor, og gerne før problemerne udvikler sig,” siger Hirou Bayazidi, der arbejder med udgangspunkt i modellen ”Forebyggelsestrekanten”, som er en måde at kategorisere de forskellige trin i arbejdet med forebyggelse.
Bruger barnets netværk
”Vi bruger Forebyggelsestrekanten til at skabe et overblik og en systematik over, hvordan vi kan sætte ind med forebyggelse. Når vi er i dialog med en kommune om en borger, der er i mistrivsel, er på vej ud i problemer eller måske er udsat for omsorgssvigt i hjemmet, så skal vi med det samme se på potentialet i borgeren og det primære netværk omkring. Så første grønne trin i forebyggelsestrekanten er altid at se på, hvordan den primære sektor kan støtte op om borgeren,” siger Hirou Bayazidi og nævner en række eksempler.
”Det kan være læreren eller pædagogen, der allerede er i berøring med barnet eller den unge. Eller det kan være en anden i barnets nære netværk, fx en leder i en sportsklub eller andre fritidsaktiviteter. Forebyggelse er også, at vi i SocialAnsvar hjælper med at pege på de personer i netværket, og at vi måske støtter op om den relation. Filosofien i forebyggelsestrekanten er netop, at vi begynder forebyggelsen så tæt som muligt på barnet, den unge eller den voksne borger,” siger Hirou Bayazidi.
Kan undgå anbringelser
Næste skridt i trekanten er det gule felt, hvor indsatsen bliver mere specialiseret, fortæller Hirou Bayazidi.
”Når det ikke er nok med frontmedarbejderne i det nære netværk, så må vi iværksætte en mere bred indsats. Men stadig i nærmiljøet. Her kan vi støtte med mentorer, kontaktpersoner og familievejledere. Det kan handle om at bygge bro mellem hjemmet og skolen, at støtte børn med særlige vanskeligheder eller en massiv støtte til familien og særligt forældrene. Her kommer vi helt ud i hjemmet på daglig basis om nødvendigt,” siger Hirou Bayazidi, der mener, at mange anbringelser kan forebygges, hvis man sætter ind allerede i forebyggelsestrekantens gule felt.
”I det gule felt i forebyggelsestrekanten er der en reel bekymring, som kræver handling. Men her ser vi ofte, at hjælpen ikke er tilstrækkelig eller kommer for sent. Jeg er overbevist om, at vi i mange tilfælde kan undgå anbringelsen, som er det røde felt i forebyggelsestrekanten, ved at bruge ressourcerne på at støtte familie. Det er en billigere løsning for kommunen, men det er frem for alt en bedre løsning for både børn og forældre, ja for hele familien,” siger Hirou Bayazdi.
Potentiale for forandring
For Hirou Bayazidi handler forebyggelse om tillid.
”Det handler om tillid til borgeren. Tillid til at de kan flytte sig. Tillid til at der er et potentiale for forandring. Men det handler også om tillid mellem os og kommunen. Kommunen skal naturligvis tro på, at vi kan løfte opgaven, og at vi kan nå den ønskede effekt med forebyggelsen. Derfor er en stor del af vores arbejde med forebyggelse at være i en tæt dialog med kommunen og løbende dokumentere vores indsats og informere om, hvordan det går. Det er vi dygtige til i SocialAnsvar, og vi tror derfor, at vi kan bidrage til at sætte forebyggelsen endnu mere på dagsordenen i kommunerne. Til gavn for både borgerne og økonomien,” slutter Hirou Bayazidi.
Om SocialAnsvar
SocialAnsvar leverer ydelser til alle landets kommuner inden for områder som familiebehandling, bostøtte, støtte-kontaktperson, misbrugssamtaler, akutanbringelser og ungestøtte.
Virksomheden er stiftet af tre ildsjæle med lang erfaring inden for socialområdet. Det er Hirou Bayazidi, Mathias Caland og Thomas Kudahl. Visionen for de tre stiftere er at bidrage til at skabe et velfærdssamfund, hvor forebyggelse og social ansvarlighed er sat forrest i hjælpen til udsatte og sårbare borgere.