Administrativ koordinator søges til socialpædagogisk virksomhed

SocialAnsvar søger en struktureret administrativ koordinator med erfaring inden for vagtplanlægning. 

SocialAnsvar er en socialpædagogisk virksomhed. Vi tilbyder forebyggende indsatser til alle landets kommuner inden for områder som familiebehandling, bostøtte, misbrugssamtaler, kontaktperson, støtteperson, akutanbringelser og ungestøtte. Du kan læse mere på vores hjemmeside. 

Om jobbet

Med base på vores kontor i Harken ved Hjørring søger vi en administrativ koordinator til at varetage vagtplanlægningen på tværs af vores indsatser. Som administrativ koordinator refererer du direkte til vores daglige leder, som du vil arbejde tæt sammen med i det daglige.

SocialAnsvar er en virksomhed i vækst, og du vil derfor få mulighed for at udvikle din egen stilling i samarbejde med ledelsen.

Arbejdsopgaverne består blandt andet i: 

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af vagtplaner
  • Daglige justeringer af vagtplaner, herunder indkaldelse af vikarer efter behov
  • Gennemskue og forstå gældende overenskomster, arbejdstidsregler og ferieregler
  • Optimering af eksisterende arbejdsgange
  • Samarbejde med ledere og medarbejdere om at finde de bedste løsninger
  • Være struktureret og på forkant i planlægningen, så ferier og højtider går op
  • Skabe overblik over forbrug og godkende bilag
  • Ad hoc administrative opgaver

Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med administrativt arbejde og/eller vagtplanlægning, men det er ikke et krav. Det er en fordel, hvis du har kendskab til den pædagogiske praksis. 

Du er struktureret og ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt, og du formår at omstille dig i opgaveløsningen, når behovet opstår. Du har gode kommunikationsevner og er en god kollega.

Det er et krav, at du har kørekort til bil. 

Vi tilbyder

  • Gode og hjælpsomme kolleger
  • Et uformelt arbejdsmiljø
  • Stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Pensionsordning
  • Sundhedssikring

Tiltrædelse

Snarest muligt, dog senest den 1. marts 2025

Ansøgningsfrist

Den 19. januar 2025

Sådan søger du

Send dit CV og en ansøgning til daglig leder Anders Topholt på anderst@socialansvar.dk. Skriv ”Job administrativ koordinator” i emnefeltet.  

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Anders Topholt på tlf. 30 98 76 32. 

Similar Posts