Pædagog SØGES TIL OPGAVE MED MASSIV STØTTE
SocialAnsvar søger flere pædagoger til at indgå i nye spændende opgaver.
SocialAnsvar tilbyder forebyggende indsatser til alle landets kommuner inden for områder som familiebehandling, bostøtte, misbrugsbehandling, kontaktperson, støtteperson, akutanbringelser og efterværn. Du kan læse mere om SocialAnsvar på vores hjemmeside.
Om jobbet
Din arbejdsdag vil primært foregå med at arbejde i borgerens eget hjem, dog med massiv støtte og lange vagter. Vi søger flere pædagoger, der brænder for at arbejde med unge menneskers trivsel og udvikling.
Dine arbejdsopgaver består blandt andet i:
- ADL-træning
- Støtte og guide borgerne i at strukturere sin hverdag.
- Støtte borgeren i at skabe en forudsigelig, genkendelig og visuel hverdag.
- Lektiehjælp
- Tværprofessionelt samarbejde med læger, psykiatri, skole/dagbeskæftigelse bl.a.
- Hjælp til at fastholde og udvikle personlige, sociale og/eller praktiske færdigheder.
Vores forventninger til dig
Du trives i en stilling med fleksible arbejdstider, hvor du i høj grad selv er med til at planlægge din arbejdsdag. Du kan arbejde selvstændigt og er handlekraftig.
Vi forventer, at du er uddannet pædagog eller har anden relevant socialfaglig uddannelse.
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling, hvor du selv kan være med til at sætte dit præg
- Stor fleksibilitet
- Et imødekommende og uformelt arbejdsmiljø blandt dygtige og hjælpsomme kolleger
Tiltrædelse
Vi har brug for vores nye kollega hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Anders Topholt på tlf. 30 98 76 32.
Send dit CV og en ansøgning til Anders Topholt på anderst@socialansvar.dk. Vi holder løbende samtaler.
SocialAnsvar er en virksomhed i udvikling. Vi kommer derfor til at ansætte flere pædagoger hen over de næste måneder. Hvis vi ikke går videre med dig som kandidat til dette job, vil vi gerne beholde din ansøgning, så vi kan kontakte dig, hvis din profil matcher fremtidige opgaver.
Hvis vi må gemme dine oplysningerne i seks måneder, skal du blot give tilladelse hertil, når du sender CV og ansøgning.