En akutanbringelse må aldrig stå alene. Vi skal bruge tiden til at finde den bedste hjælp til barnet

Når børn og unge skal anbringes akut, skal der straks iværksættes en indsats for tiden efter akutanbringelsen. Når SocialAnsvar får en akutanbringelsessag fra en kommune på et barn, iværksætter vi med det samme en indsats, der skaber ro for barnet eller den unge. Samtidig sætter SocialAnsvar fokus på, hvad der er det bedste for barnet efter de første tre uger, og hvis nødvendigt efter de seks ugers akutanbringelse. Det fortæller Hirou Bayazidi, der er direktør i SocialAnsvar.

”Vi kan ikke undgå, at vi indimellem må akutanbringe børn og unge, selvom det er indgribende og voldsomt for et barn at flytte med kort varsel fra enten forældre eller tidligere opholdssted. Men vi skal virkelig gøre os umage for, at akutanbringelsen bliver den bedste begyndelse på et nyt forløb, som kan sikre barnet eller den unge en mere stabil og udviklende fremtid,” siger Hirou Bayazidi, der er direktør i SocialAnsvar.

Hun mener, at akutanbringelser generelt skal have et kvalitetsløft, så barnet eller den unge ikke risikerer, at de seks ugers akutanbringelse bliver opbevaring eller ventetid uden formål.

”Selvom man som barn lever under forhold, som kræver, at man skal hurtigt væk, så vil det altid være en stor omvæltning at flytte akut. Og det er svært at indstille sig på at bo et sted midlertidigt og leve i uvished om, hvad næste skridt er. Det vil det være for alle. Men ikke mindst for børn og unge, der i forvejen er sårbare og måske har været igennem svære ting og omsorgssvigt i tiden op til den akutte anbringelse. Derfor skal vi skabe tryghed for barnet eller den unge, og det kræver stor pædagogisk faglighed,” siger Hirou Bayazidi.

Påbegynder et afklaringsforløb

SocialAnsvar har særlig erfaring med akutanbringelse af børn og unge, hvor vi både skaber tryghed og klarhed fra start.

”Når vi modtager et barn eller en ung i akutanbringelser, går vi med det samme i gang med at vurdere et udkast til, hvilken ramme barnet eller den unge skal over til efter de seks ugers akutanbringelse. Seks uger er kort tid, og derfor er det vigtigt, at vi sætter os grundigt ind barnets udfordringer,” siger Hirou Bayazidi og peger på, at man med det rette arbejde under akutanbringelsen med fokus på barnets bedste vil kunne undgå anbringelse.

”Der kan være mange årsager til en akutanbringelse. Det kan både være egne udfordringer som eventuelle diagnoser, misbrug eller omsorgssvigt. Så vi skal ofte have sat gang i et afklaringsforløb, og vi skal måske etablere et samarbejde med hjemmet. På den måde vurderer vi, om det er en anbringelse, der er det rigtige valg. Og hvis kommune og forældre vurderer, at det er det, så skal vi afklare, hvilken form for anbringelse, der vil være den rigtige for barnet eller den unge. Er det et opholdssted, er det en plejefamilie, hvad med skole, er der brug for skærmede rammer, og hvilken behandling er der brug for?” siger Hirou Bayazidi og fortsætter:

”Så de seks uger skal bruges rigtigt, så vi sammen med kommunen kan finde den helt rigtige løsning. Det er ikke noget, man finder ud af, når der er gået tre eller seks uger. Vi ser desværre eksempler på, at kommuner sommetider er så pressede, at de først i sidste øjeblik finder det rette tilbud. Selvom jeg har stor respekt og forståelse for den situation kommunen sidder i, så er det ikke acceptabelt overfor hverken den unge eller os som leverandør. Det er netop derfor, man som kommune kan regne med, at vi er medspillere i at hjælpe processen i gang og i mål, således borgeren ikke står tilbage i uvished siger Hirou Bayazidi.

Skal undgå sammenbrud i anbringelsen

Ifølge forskning oplever hvert femte barn sammenbrud i anbringelsen. Det vil sige, at de skal finde en ny plejefamilie eller et nyt børne- og ungehjem. Derfor er det ifølge Hirou Bayazidi helt centralt at finde det rette sted, så barnet eller den unge ikke skal opleve flere brud i livet.

”Vi kan og skal kun have børnene eller de unge i de maks. seks uger, som akutanbringelsen må vare. Det er aldrig til forhandling. Vi har i SocialAnsvar en række samarbejder med forskellige børne- og ungehjem, så vi har gode forudsætninger for at komme med et forslag til kommunen, som hjælper dem med at finde et egnet tilbud, der passer til barnet eller den unge. Og er der brug for det, kan vi hjælpe med, at der eventuelt i en periode rykker personale med fra akutanbringelsen. Det skaber tryghed og kontinuitet, som er helt afgørende for at falde til i nye rammer,” siger Hirou Bayazidi.

Læs mere på her vores hjemmeside om akutanbringelser og om vores arbejde med at anbringe barnet i eget hjem.